tirsdag den 3. september 2013

Første indlæg - Velkommen til min blog.

Velkommen til!

Som nystartede studerende på HgV i Holstebro, er vi blevet præsenteret for dette semesters store tema. Temaet er film - alt hvad vi rører ved, i dette semester, har noget med film at gøre.
Derfor har vi fået til opgave at oprette en blog. Bloggen skal indeholde filmanmeldelser, instruktør- og skuespillerportrætter.
Mit første punkt vil derfor være at finde ud af, og vise, hvorfra jeg finder en fremgangsmåde til at skrive min første filmanmeldelse. 

I morgen, onsdag d. 4/9-2013, skal vi, i klassen, i biografen. Vi skal se, den meget omdiskuterede, "Spies og Glistrup" - og vi glæder os.

Nedenfor kommer en kort beskrivelse af en anmeldelse samt et link til en artikel om at skrive en god og fængende filmanmeldelse:

Filmanmeldelser

Anmeldelse

I en anmeldelse beskriver og vurderer du en film, en bog eller andre kulturprodukter. Du kan finde eksempler på anmeldelser i aviser og mange blade. Det er vigtigt, at du danner dig et billede af din modtager, inden du skriver. Er læseren ung/gammel? Belæst? Kulturelt interesseret eller ej?Og hvad skal læseren have ud af at læse anmeldelsen: Er det fx en forbrugervejledning, der skal hjælpe læseren til at afgøre, om han/hun vil købe værket? Eller skal læseren blot have noget at måle sin egen vurdering op ad?

Det kan alt sammen have betydning for dit valg af skrivestil, sprog og de informationer, du vælger at viderebringe. Under alle omstændigheder skal anmeldelsen både underholde og informere.

En anmeldelse rummer altid oplysninger om, hvad der anmeldes. Hvis det fx er en bog, skal du oplyse titel, forlag og pris. Da læseren oftest ikke selv har set eller læst det, du anmelder, skal du også beskrive, hvilke temaer værket behandler. Anmeldelser er subjektive, fordu du også fremkommer med din vurdering. Vurderingen skal være velbegrundet og nuanceret. Du skal komme med eksempler både på noget, der er god og noget, der dårligt, så læseren selv derudfra kan danne sig en mening.

Det kan være forskelligt, hvor meget resumé-, fortolknings- og vurderingsdelen fylder, alt efter hvad der er, du anmelder. Men i de anmeldelser, du typisk skal skrive i dansk, fylder resumé- og fortolkningsdeligen nogenlunde lige så meget som vurderingen.
Taget fra http://www.silkeborg-gym.dk/index.php?id=1661

Link til ovennævnte artikel tryk Hér